Menu

7 facts om FC Djursland - Nørresundby FB

image Foto: Young Work Productions
FC Djursland
24. oktober 2018 kl. 17:13
Her er syv gode informationer, som handler om vores tidligere møder med Nørresundby, vores seneste resultater og kampen på lørdag.

1. I foråret 2016 rykkede Nørresundby ned i Jyllandsserien fra Danmarksserien. Selvsamme sæson rykkede vi fra Serie 1 op i Jyllandsserien. Foråret 2017 møder vi Nørresundby to gange, begge gange taber vi, sammenlagt 1-9 (1-2 og 7-0).

2. Foråret 2018 rykker Nørresundby FB direkte op fra Jyllandsserien til Danmarksserien, hvorimod vi rykker op i Danmarksserien efter playoffkamp.

3. Sidste møde endte 4-1 til Nørresundby FB - her scorede Kristian Kaagh for hajerne.

4. Rolf Toft fra Nørresundby topper i øjeblikket topscorerlisten med 10 mål. Lige i spinaten hænger Kristian Kaagh med otte mål.

5. Nørresundby har tabt ude til Vatanspor, som vi har vundet over hjemme hele to gange, og de tabte også til AaB hjemme, som vi spillede 1-1 mod på udebane.

6. Nørresundby har i de seneste syv kampe trukket 16 point til sig, mens vi har trukket 12 point til os.

7. Nørresundby har fået 11 gule kort i denne sæson. Langt værre ser det ud for os, da vi har fået 23 gule.

Det bliver en heftig, spændende, aggressiv og tempofyldt kamp på lørdag, når der igen står tre point til rådighed.

Det er nummer et mod nummer seks i den 13. runde af Danmarksserien - er der en overraskelse i vente?

Kom og støt hajerne til en sejr på lørdag kl. 14.00 på HSM Arena!