Menu

IF Lyseng 0-1 FC Djusland

image Foto: Allan Firgaard Jespersen
FC Djursland
09. maj 2019 kl. 19:03
Vigtig sejr ude mod IF Lyseng tirsdag aften.

Vores mål lige nu er at holde fast i 4. pladsen – det betyder at Lyseng er det af de hold vi skal holde bag os. Så vi skulle gerne have point(s) med hjem fra Aarhus for at holde Lyseng (og Aab) bag os.

Kampen skulle spilles på IF Lysengs bane, som så rigtig lækker ud, men var meget hård så bolden fik nogle sjove opspring.

Start-11’eren var Winther, Mikkel, Diego, Vogel, Oskar, Lukas, Ring, Birkedal, Oliver HJ, Jensen og Sander. På bænken var Tøttrup, Nicklas og Dissing.

Det var ikke kun banen der var hård, Lyseng lagde også hårdt ud med et pres som vi havde svært ved at stå imod. Vi blev jagtet og havde svært at ved skille os rigtigt af med bolden.

Indenfor de første 10 minutter har Winther haft en kanonredning og 2 almindelige samtidig med at han med et af flere gode, lange udspark fik sat en god omstilling i gang.

10 minutter spillet Ring bliver tacklet meget hårdt i Lysengs felt, men dommeren vinker afværgende, vi er på vej ind i kampen.

Vi forsøger at lægge pres på Lysengs bagerste og efter 13 minutter lykkes det Oliver Jensen at presse deres bageste mand til en fejl, Oliver opsnapper bolden og sender den ind bag Lysengs keeper til en 0-1 til FCD – måske ikke helt fortjent.

3 minutter senere må Winther diske op med endnu et par superredninger som holder os inde i kampen, som lidt senere bliver endnu hårdere. 21 minutter spillet da HJ ved vores baglinje laver et frispark og får et gult kort. Frisparket fører ikke til noget, men der er så 10 minutter med ekstra løbearbejde til resten af holdet.

Dissing kommer ind for Lukas. Lidt senere får Lyseng et frispark lige udenfor vores felt, det fører heldigvis ikke til noget og efter 12 minutter på bænken kommer HJ ind igen, vi slap med skrækken.

Efter 40 minutter må Winther redde os igen, det er jo også det han er med til. Nicklas kommer ind for Jensen og vi kan gå til pausen foran med 0-1.

2. halvleg bliver ikke særlig køn – alle mand kæmper som besat for at holde føringen. Vi er mere med i kampen men Lysengs fysik gør at de aldrig er langt væk – der er mange hårde dueller og vi har svært ved at holde bolden i egne rækker – Winther er på plads et par gange mere i halvlegen – vi har et par forsøg og et par gode forsøg på gennembrud, men får ikke scoret yderligere – det gør Lyseng heller ikke så vi kan tage alle 3 points med hjem, da kampen endelig, efter 50 minutters 2. halvleg bliver fløjtet af.

En mandfolkeindsats, for en gangs skyld kårer vi en man of the match -  Rasmus Winther – men alle gav alt og kæmpede for hinanden og holdet, så vi kan sammen glæde os over at holde 4. pladsen.

På søndag bliver det endnu en hård kamp – Jammerbugt – vi er de eneste, der har taget points fra dem,  så skal vi ikke tage til Pandrup og gøre det igen. Vi spiller kl. 12:00 i det nordjyske.