Menu

En fantastisk start på den nye sæson...

image Start 11'eren mod Viby IF
13. august 2016 kl. 20:52
Viby IF - FC Djursland 1-3 (0-2)

For bare 2 måneder siden stod der Danmarksserie på CV'et på alle Viby spillerne - og serie 1 på FCD'erne. Så på papiret var David mod Goliat - selv Bet25 gav oddset 5.15 på udesejr til FCD. Men hos FC Djursland kender man ikke til frygt, kun til hårdt arbejde og respekt for sine medspillere og modspillere. Så selvfølgelig gik vi på banen for at vinde - det vil vi altid gøre.

Det blev også en sikker sikker sejr til Hajerne - Viby blev kørt ud af banen på røv og albuer i første halvleg, hvorimod 2. halvleg var mere autopilot og tydelig trætte spillere. Men det startede dog forsigtigt - startopstillingen var i gang en 3-4-3/3-6-1, offensivt med Paulo Fernando og Guga Dambros som lå som offensive midtbanespillere bag den mere stationære goal-getter Rodrigo Gral. De 2 balancespillere Kristian Kaagh og Daniel Skak Kristensen liggende centralt og agere spilstationer/bander for resten af flokken. En uhyggeligt stærk balance af hårdt arbejdende spillere samt teknik og fart centralt på banen skabte masser af problemer for Viby IF.

Efter 18. spiller FC Djursland sig ud af en højt pres og Christian Rytter Fløjborg finder Guga op af linjen og med hans speed er det ingen sag at løbe fra de halsende Viby forsvarere - præcis og fladt indlæg til Rodrigo Grahl 1-0 til FC Djursland.

I det 31. minut er der igen fare på færde Guga er igen i oplæggerens rolle denne gang header han bolden videre til Paulo Fernando som usvigelig sikkert halvflugter bolden ind fra tæt hold - modsat en ellers udmærket Viby keeper. FC Djursland var klart bedst på bolden hele halvlegen og kunne nemt holde Viby fra chancer. Det var endda meget tæt på at Rodrigo Gral kunne bringe FCD på 3-0 kort før pausen men desværre var afslutningen lige på Viby keeperen.

2. halvleg var mere rodet og Viby kæmpede for deres chance for at komme tilbage i kampen - med godt pres kom de klart bedst i gang med halvlegen - usikkerhed i forsvaret og mange boldtab gjorde det svært for FCD at forsvare sig - det blev blot til clearinger og parader. Men jeg kan ikke rose Paulo Fernando og Guga Dambros nok for deres utrættelige løb i dybden på modstanderen.

Selvom vi ikke har bolden meget - er vi med dem altid farlige på omstillinger - langsom får vi flere og flere chancer og til sidste ender den også i kassen en hurtig omstilling ender bolden hos Rodrigo Gral men hans afslutning bliver blokeret - kun ud til Paulo Fernando som resolut banker bolden ind fra kanten af feltet med det stærke venstreben - 3-0 efter 54 min. og vi følte kampen blev lukket. Desværre satte vi selv gang i kampen igen ved 5 min efter vores egen scoring til 3-0 at lave etmeget komisk selvmål hvor Kristian Kaagh spiller den tilbage til Ricardo Gral som ikke får ordentlig ram på bolden og i stedet triller den ind i det tomme mål - svært at beskrive det. Den efterfølgende halve time som var tilbage af kampen blev lidt mindre seværdig end vi selv håbede på - ikke så meget godt spil, dog var vi bedst og lavede stadigvæk chancer og med lidt god vilje burde vi nok have scoret 1-2 mere.

Men det blev blot til 3-1 og fuld fortjent er vi i gang med turneringen mod et stærk hold som nok skal få masser af point. Aroldo Strack var meget tilfreds med de 3 point, og samtidigt kunne konstatere at vi sagtens kan blive meget bedre endnu - en rejse med en trup bestående af masser af rutine, masser af potentiale og MASSER af god stemning og respekt for hinanden.

Kampen bød på 3 debutanter den 17 årige lokale Søren Sørensen som spilede en fantastisk kamp som højre wingback. Ricardo Gral på mål, samt hans bror Rodrigo Gral som debuterede med mål. Desværre måtte Jesper Sørensen udgå med en skade, som nok gør at han er tvivlsom på dansegulvet i aften, vi må se om han kan træne mandag.

Næste kamp er ude mod Vorup - Onsdag den 17. august kl 19:30