Menu

Første nederlag til FC Djursland en kendsgerning

image
Jesper Nimb Sørensen
11. september 2016 kl. 07:43
Lemming IF - FC Djursland 3-2 (1-0)

Første nederlag i sæsonen var desværre en kendsgerning i Lemming IF - og selvfølgelig var også et ærgerligt et af slagsen. Men på trods af nederlaget og det faktum at vi scorer 2 rigtig gode mål er vi optimistiske omkring at komme hurtigt tilbage.


Vi startede kampen ganske godt med god possesion og fine opspil til afslutning - men Lemming lurede konstant på omstillingerne og det var de rigtig stærke på, de formåede ofte at spille den i bagrummet på vores 2 wing-backs som pludselig skulle forsvare en meget stor del af banen. Lemming er samtidigt et tophold og et hold med en solid taktisk forståelse for deres styrker som svagheder - og hvis vi var imponerede over deres omstillinger, så måtte vi også tage hatten af for deres standard situationer - som desværre også mere eller mindre gjorde udfaldet - negativ for os.

 

Første hjørnespark - og 1-0 til Lemming. Bolden kommer i duel og vi clearer den ikke langt nok væk og resolut banker Lemming bolden ind helt uden chance for Ricardo. De næste 2 hjørnespark var tilsvarende farlige, dog uden at give mål til Lemming vi var tydeligvis rystede og det virker til at vi er meget usikre og dækker op uden selvtillid - vi skal simpelthen blive bedre til denne disciplin. Det bliver spændende at se hvad vi finder på til næste gang mod Lemming.

 

Den lidt nørdede fodbold snak så var banen meget kort og smal - og deres 4-5-1 med udgangspunkt fra egen banehalvdel gjorde at de nemmere kunne dække hele banen og omstille med kort distance til mål - samtidigt havde de en med lange indkast som kastede den til 1. stolpe hver gang de nærmede sig feltet. Der var en tydelig taktisk fordeling af opgaver på spillere med spids kompetencer i forskellige områder og forståelse for styrker og svagheder hos Lemming IF - jeg er overbevist om at banen har stor indflydelse på Lemmings succes hjemme og nu med en statistik for 4 kampe - med 3 sejre og en enkel X taler det sit tydelige sprog. Set med de neutrale briller - var jeg imponeret over deres disciplin og focus på holdets styrker.

 

Vi har en god periode på trods af 1-0 målet med bolden - og Felipe bør score på en friløber hvor han også runder keepere - men desværre for Felipe og resten af FC Djursland bliver bolden reddet på stregen. Midt i halvlegen bliver det mere tilfældigt og vi har en periode hvor vi ændrer fra 3-4-3 til 4-3-3 hvor vi lige mangler focus og forståelse for de nye opgaver.

2. halvleg for vi afklaret opgaverne til spillerne - og sætter Paulo ind og han formår at gøre sin indtræden - han løber og arbejder hårdt både offensivt og defensivt og som indpisker er han en inspiration for resten af holdet. Han får sat tempo på venstre kanten og vi fortsætter med at have bolden meget og bliver nu lidt mere farlige. Desværre får Lemming fordoblet deres målscoring til 2-0 ved en kontra hvor vi desværre ikke få clearet særlig godt og inde på stregen får Ricardo ikke reddet ilden ud af kastanierne. Et hårdt slag - men omvendt et slag der skulle vise sig at sætte FC Djursland op og kort tid efter scorer anfører Kristian Kaagh af en ripost fra målmanden 1-2 og der var fortsat 30 min. igen - vi fortsatte det gode pres og især via venstre kanten via Paulo og Felipe kom vi igennem til indlæg mange gange - og det belønner os. Felipe finder med et knivskarpt indlæg topscorer Rodrigo og han header bolden modsat en sagesløs Lemming keeper - 2-2 og vi jagtede igen flere mål.

 

Vi spiller ganske fint og får stadigvæk chancer, men desværre får vi aldrig den helt store chance til at vende kampen til vores fordel - istedet får Lemming 5 min. før tid indkast i venstre side og med et langt indkast får de headet den videre deres velspillende angriber som formår med tåen at prikke bolden i en blød bue over en chanceløs Ricardo - 3-2 til Lemming og til trods for hårdt pres til sidste formåede vi ikke at putte bolden ind.

 

Kampen var bestemt en topkamp værdig - 2 hold der begge har tydelig forcer i hver sin del af spillet - og vi må bare erkende at Lemming var bedst i dag i felterne og derfor vinder de kampen. Imellem felterne har vi stor ære af kampen og vi spiller en solid og seværdig kamp.

 

Det eneste vi dog kan bruge nederlaget til er at lære af fejlene og sulten efter sejr vokser sig endnu større - så nu venter Åbyhøj 2 gange på 4 dage - det bliver fedt og spændende. Åbyhøj tabte også deres første kamp her i weekenden - med hele 3-0 til Viby. Det betyder nu at Lemming er 1'er med 14 point og Åbyhøj og FC Djursland lige efter med 13 point.