Menu

Truppen til dagens udekamp mod IF Lyseng

image Foto: Young Work Productions
FC Djursland
26. oktober 2019 kl. 10:57
I dag møder hajerne andenpladsen IF Lyseng i sæsonens 13. runde.

Med sidste uges sejr over IF Skjold Sæby og sejren over Aarhus Fremad ugen før, har vi trukket os lidt væk fra bundholdene, og hvis stimen fortsætter med en sejr i dag, nærmer vi os stille og roligt den gode ende af tabellen. Vi er dog kun knapt halvvejs med sæsonen, så der er lang tid endnu.

Men det er ikke kun os, der kommer med et par sejre i bagagen. For to uger siden slog Lyseng Viby med 0-1 efterfulgt af en 2-4-sejr over Nørresundby ugen efter. Ser man bort fra Lysengs 4-3-nederlag til Kjellerup for tre runder siden, har de derudover faktisk haft en sejrsstime på utrolige seks kampe i træk, hvilket også ligger til grund for deres placering i ligaen med kun et point op til førstepladsen, Holstebro Boldklub.

Lyseng er desuden det næstmest scorende hold i ligaen med et gennemsnit på ca. 2,6 mål pr. kamp kontra vores 1,6 mål pr. kamp. Men da vi mødte Lyseng på hjemmebane for to måneder siden, holdt vi dem fra at score, da vi spillede 0-0.

Vi kan håbe på et cleansheet igen i dag, samt at Lysengs målmasker blafrer flere gange end vores, og dem, der skal sørge for det, er følgende:

1. Jesper Bredahl
3. Emil Bjerre Busk
6. Christian R. Fløjborg
7. Sebastian Væggemose
8. Felipe Soares
10. Nicolaj Jarsmer
12. Søren Koch Østergaard
13. Kristian Alvares Gertsen
14. Rasmus Cramer
15. Jeppe Juhl Jensen
16. Benjamin Lahn
17. Janus Tranæs Didriksen
21. Morten Bruun
23. Nicolai Thirsgaard
27. Casper Bæksted

Udekampen sparkes i gang kl. 13.15 i dag, lørdag den 26. oktober. #FORZAFCD