Menu

Truppen til lørdagens kamp mod Aarhus Fremad

image Foto: Young Work Productions
FC Djursland
08. august 2019 kl. 22:26
I morgen, lørdag, sparkes den nye sæson af Danmarksserien i gang for vores vedkommende. Modstanderen er Aarhus Fremad, som gæster HSM Arena.
I morgen, lørdag, den 15. august tager hajerne imod Aarhus Fremad på hjemmebane. Det er vores første kamp i den nye DS-sæson, efter vi sidste år endte på en syvendeplads og dermed sikrede os en ny sæson i landets fjerdebedste række. Det er desuden værd at nævne, at vi endte a point med - ja, gæt hvem - netop Aarhus Fremad. 
Vi er dog tyvstartet lidt på sæsonen. I forgårs spillede vi nemlig første runde af pokalturneringen, og det blev til en stensikker 3-0-sejr mod Serie 1-holdet Dronninglund, hvor Benjamin Lahn blev dobbelt målscorer. Han er naturligvis også at finde i truppen til i morgen.
Men det er ikke kun os, der kommer med en sejr i bagagen. Lørdagens modstander, Aarhus Fremad, sparkede nemlig allerede DS-sæsonen i gang sidste lørdag, og man må sige, de startede stærkt ud. De storsejrede på hjemmebane mod Nørresundby og vandt hele 5-1.
Hvis man kigger på de andre resultater i ligaen, skiller Holstebro B sig også ud. Det vestjyske hold, der nu allerede har en pæn målforskel, gennemtævede Silkeborg KFUM med en 7-1-sejr i søndags. Derudover vandt Kjellerup mod Lyseng, mens IF Skjold Sæby besejrede Viby IF.

Truppen til Aarhus Fremad-kampen er følgende:
1. Jesper Bredahl
2. Frederik Laursen
3. Emil Bjerre Busk
4. Gustav Overgaard
6. Christian R. Fløjborg
10. Nicolaj Jarsmer
13. Kristian Alvares Gertsen
14. Rasmus Cramer
16. Benjamin Lahn
17. Janus Tranæs Didriksen
18. Jacob Toxbro
19. Martin Westmark
21. Morten Bruun
22. Niclas Høffe Hansen
25. Emil Birkedal

Kampen spilles på HSM Arena og sparkes i gang kl. 15.00. Der er flere gode grunde til at komme på stadion. Det er en ny sæson, og det lægger op til mange mål. I vores tre møder med Aarhus Fremad sidste sæson, blev der scoret mindst fire (!) mål i hver kamp. Så kom og støt hajerne mod sæsonens første tre point! #FORZAFCD