Menu

Truppen til lørdagens kamp mod Kjellerup IF

image Foto: Young Work Productions
FC Djursland
29. august 2019 kl. 22:17
Hajerne gæster i morgen rækkens tredjeplads, Kjellerup IF, og truppen til kampen er hermed udtaget.

I lørdags fik vi ét point og dermed samlet vores fjerde af seks mulige point på hjemmebane mod en rigtig stærk modstander i form af IF Lyseng. De to hjemmekampe i den stadig forholdvis nye sæson har været godkendte, men da vi har tabt vores to udebanekampe, ligger vi p.t. på en ottendeplads i en tæt række.

Ligesom Lyseng, er morgendagens modstander bestemt heller ikke en nem én af slagsen. Vi gæster nemlig 2. divisionsnedrykkerne fra Kjellerup, der er startet sæsonen fint ud med syv point i fire kampe og en målscorer på hele 14-8, hvilket gør dem til det mest scorende hold i rækken lige nu. Det kunne dermed meget nemt blive en underholdende kamp...

Sidst mod Lyseng var vi 17 mand i truppen - denne gang er vi dog kun 15, der tager på jagt efter en sejr i det midtjyske. Kristian Gertsen er den eneste nye mand i truppen i forhold til hjemmekampen i lørdags, mens Janus Didriksen, Jacob Toxbro og Rasmus Brasch i modsætning til sidst ikke er at finde i truppen til denne runde.

Truppen til kampen er følgende:
1. Jesper Bredahl
2. Frederik Laursen
3. Emil Bjerre Busk
4. Gustav Overgaard
6. Christian R. Fløjborg
7. Sebastian Bendix Væggemose
11. Oliver Jensen
12. Søren Koch Østergaard
13. Kristian Alvares Gertsen
14. Rasmus Cramer
15. Jeppe Juhl Jensen
16. Benjamin Lahn
21. Morten Bruun
22. Niclas Høffe Hansen
24. Anders Emil Hjort

Kampen sparkes i gang kl. 13.30.