Menu

U17: Ester i hovedrollen bag storsejr mod VSK Aarhus

image Foto: Frederik Nicolajsen
FC Djursland
17. september 2019 kl. 14:47
De helt unge hajer vandt i weekenden sikkert ude mod VSK Aarhus, da de begyndte den nye pulje i Liga 3.

U17-holdet vandt for nogle uger siden Liga-3, pulje 418 med makspoint efter fem kampe. De blev efterfølgende placeret i en ny pulje, pulje 441. Den første kamp i den nye pulje, som var mod VSK Aarhus, blev spillet i lørdags og blev til en stensikker 4-1-sejr.

Vi er det bedste hold i første halvleg, men begge hold må gå til pause uden scoringer. Kort inde i anden halvleg får vi dog prikket hold på bylden, og så vælter det ellers ud med mål. Første mand på måltavlen er esteren Ivan Sorokin, hvor Magnus Frandsen er i oplæggerens rolle. Kort efter udbygger Bestun Eliassi føringen på straffespark. 

Med godt 10 minutter igen reducerer værterne, men deres eventuelle forhåbninger om point holder ikke længe, for blot tre minutter senere bringer Mathias Rønde os igen foran med to. Ivan Sorokin bliver også dobbelt målscorer samt lukker kampen med sit mål til 4-1 på assist af Edis Demirovic kort før tid.

Trænerteamet var naturligvis tilfredse med resultatet, efter en især god anden halvleg, hvor vi var spilstyrende og særdeles effektive. 

På lørdag tager vi imod den nuværende førsteplads, Kristrup Boldklub, der også sejrede i første runde og har en målscorer, der er et enkelt mål bedre end vores. Inden vi møder dem, spiller vi først pokalkamp mod Brabrand.

Vi spiller hjemme imod Kristrup Boldklub, lørdag den 21. september, kl. 13.00 i anden runde af Liga 3, U17 Drenge. #FORZAFCD!