Menu

U17: Truppen til søndagens sæsonåbner mod Brædstrup IF

image Foto: Kattegat Cup
FC Djursland
24. august 2019 kl. 10:26
De helt unge hajer sparker sin sæson i gang i morgen på udebane mod Brædstrup IF.

Tidligere på sommeren blev det offentliggjort, at FC Djursland ville stille et U17-hold, som skal spille Liga 3 i efteråret. Holdet startede som bekendt godt ud ved at vinde Kattegat Cup med en målscore på 11-3.

I morgen gælder det så for alvor, når hajerne sparker sæsonen i gang for deres vedkommende. Brædstrup er dog allerede startet. I de to kampe, de har spillet i denne sæson, er det blevet til hhv. først et 15-0-nederlag og dernæst et 1-3-nederlag.

I forhold til holdet, som vandt Kattegat Cup, er der sket lidt ændringer. Det drejer sig f.eks. om, at nogle af spillerne er taget på efterskole, heriblandt bl.a. finalemålscorerne Andreas Bager og Nis Traulsen. Til gengæld har der også været tilgange i form af bl.a. Oliver Bek fra Åstrup IF og kostskoleeleven Ivan Sorokin fra Estland.

Truppen til kampen er følgende:

- Nicolaj Rohde
- Magnus Frandsen
- Amar Hrustanovic
- Bestun Eliassi
- Christian Præst
- Eben-Bizala Kongolo
- Mathias Rønde Drejer Nielsen
- Noah Fischer
- Noah Wallentin Tjener
- Oliver Bek
- Bertil Haugaard Pedersen
- Daniel Nørholm Nicolajsen
- Edis Demirovic
- Ivan Sorokin

Kampen spilles kl. 13.00.