Menu

NY U19-CHEFTRÆNER HANS JENSEN - "Et langt liv på stadion"

image Foto: Young Work Productions
FC Djursland
27. juni 2020 kl. 10:33
Hans Jensen tiltræder som ny cheftræner for U19-holdet. Herunder sætter han ord på sine mange år i og omkring klubben samt rejsen fra at være på stadion første gang som barn, til hvor han står i dag.

Spillerkarriere:

- Grenaa IF ungdom: 1981-1992
- Grenaa IF senior: 1993-2004
- Grenaa FC: 2005-2006
- Grenaa IF: 2007-2012.

Trænerkarriere:

- Grenaa IF junior m. Lars Mortensen: 2005
- Grenaa FC S3, spillende assistent under Jan Thomsen: 2006
- Grenaa IF/FC Djursland DS/2.div., assistent under Brian Engelund: 2007-2011
- FC Djursland U19, assistent under diverse, bl.a. Jesper Borup og Ake: 2013 og 2016.
- Grenaa IF/FC Djursland U15-17: 2017-2020

"Det hele startede tilbage i 1980, hvor jeg var på stadion med min far. Jeg kan huske, at det var på bane syv, som dengang var jordbane. Sandkasseholdet, årgang 72 og 73, spillede kamp, og der var ingen tvivl - det her skulle jeg være en del af. Men som årgang 74 var jeg jo for ung, så det blev i 1981, at jeg fik lov til at starte med rigtig fodbold.

Og ja, jeg har været på Grenaa Stadion stort set lige siden. Af samme grund er indtrykkene og minderne mange. Oplevelserne udgør samlet et blødt værdisæt, som lever bedst, når mennesker i fællesskab oplever sammen, og venskaber opstår. Det er det, fodbold kan, og som jeg føler, at man som voksen er forpligtet til at forsøge at give videre.

Derfor var det heller ikke afgørende for mig, da jeg selv var aktiv, om jeg spillede på førsteholdet eller Serie 6. Jeg har prøvet det hele, og selvfølgelig er det mig stadigvæk en gåde, at jeg en sæson, trods 100% fremmøde, startede på netop Serie 6. Men det, med at træneren ikke lige har kigget ens vej, er nok en følelse, alle fordboldspillere har gennemlevet.

Som aktiv seniorspiller i Grenaa IF er højdepunktet fodboldmæssigt koncentreret omkring tilgangen af Kent Nielsen på trænerfronten. GIF var dengang i 1997 netop rykket op i Serie 2, og det var noget af et scoop at få tilknyttet en europamester fra 1992 til at lede holdet. Personligt gav det motivation, og jeg tog springet fra tredjeholdet til førsteholdet med Kents vise ord: "hårdt arbejde", "disciplin" og “forståelsen for, at fodbold er en holdsport”. Talentet var ikke stort, men med vilje, en god kondition og lidt taktisk forståelse kan man vel altid stå en højre back. Stort var det selvsagt at blive kåret til årets spiller i 1999. Da Kent skulle videre i 2001 hed det Jyllandsserien, hvilket nærmest var klubrekord dengang. Det var sket med stort set samme stamme af spillere, hvilket i sig selv er imponerende og noget, som jeg finder ekstremt inspirerende og motiverende i dag, som træner – det at flytte noget.

Senere spolerede skader, alderdom og nye unge, gode spillere en del, hvorfor det lakkede mod enden på førsteholdet og mod trænergerningen. Perifert var jeg dog med på det hold, der i 2003 vandt netop Jyllandsserien og efterfølgende var til modtagelse på rådhuset.

FC Djursland anno 2009. Projektet startede med en træningskamp mod AGF, som blev vundet 1-0 og kulminerede allerede i første sæson med oprykningen til 2. division. Helhedsindtrykket blev desværre spoleret lidt af nedrykningen allerede året efter, hvor placeringen under stregen for eneste gang i sæsonen blev indtaget på værst tænkelige tidspunkt, nemlig efter sidste spillerunde. Men selvfølgelig en mindeværdig periode på fem år med mange oplevelser sammen med blandt andet Brian Engelund, Flemming Zaar, Thomas Larsen, Per Larsen og Svend Aage Madsen.

Tilfældigheder sendte mig i retning af ungdomsfodbolden, da jeg som en del af "tordenskjolds soldater" - sammen med Nicolaj Poulsen, Frederik Thøgersen, Simon Sørensen og en række forældre - blev en del af trænerkabalen, der skulle udfylde et hul på vores årgang 2003 i 2017.

Det har været en vanvittig rejse, hvor et hold med det ene ben i Liga 4 etablerede sig i Liga 2 med meriterende resultater undervejs. Diverse stævnesejre og en titel som "Årets Idrætspræstation i Norddjurs Kommune" er det absolutte kvalitetsstempel på en bedrift, hvor tilfredsstillelsen i forhold til selvrealisering, ros og anerkendelse blev aktiveret til fulde. Undervejs blev årgangen forenet med årgang 2004 som et led i en fastholdelsesproces, hvor de to utrættelige ildsjæle Thyge Traulsen og Frederik Nicolajsen selvfølgelig skal nævnes. Vi snakker nok statuer på sigt af de to."