Menu

DS: Truppen til lørdagens hjemmekamp mod Vejgaard B

image Foto: DB Marketing
FC Djursland
16. oktober 2020 kl. 11:56
I morgen, lørdag den 17. oktober, tager hajerne imod Vejgaard B i sæsonens niende runde. Cheftræner Felipe har udtaget 16 spillere - se hvilke herunder.

Rækkens trejdeplads fra Vejgaard gæster i morgen HSM Arena. Gæsterne har scoret næstflest (20) og lukket næstfærrest mål (7) ind af alle rækkens 11 hold. Til sammenligning har vi scoret næstfærrest (8) og lukket fjerdeflest (16) ind. Vejgaard kommer ovenikøbet med en 0-6-sejr fra sidste weekend over bundproppen, Herning Fremad, i bagagen, så det kunne ligne en svær opgave for hajerne. 

Men vi er ligeledes inde i en god periode med seks point i de seneste to kampe, hvilket har ført os fra 11. pladsen op til 8. pladsen. Med en sejr i morgen vil vi dermed udbygge vores stime til tre sejre i træk og potentielt indtage syvendepladsen. Det vil være noget af en u-vending efter den mildest talt hårde sæsonstart. 

Truppen til kampen er følgende:
1. Anders Emil Hjorth
2. Mikkel Sloth
3. Emil Bjerre Busk
6. Christian Fløjborg
7. Sebastian Væggemose
9. Emil Sander
11. Oliver Jensen
12. Søren Koch Østergaard
13. Thor Vesthy
14. Nicklas Sloth
17. Janus Tranæs Didriksen
19. Martin Westmark
21. Morten Bruun
22. Nichlas "Høffe" Hansen
23. Nicolai Runøe Thirsgaard
28. Oliver "HJ" Jacobsen

Kampen spilles på HSM Arena og sparkes i gang kl. 15.00. #FORZAFCD