Menu

DS: Truppen til mandagens udekamp mod IF Skjold Sæby

image Foto: DB Marketing
FC Djursland
04. april 2021 kl. 21:10
Allerede i morgen, 2. påskedag, er det tid til kamp igen. Hajerne drager nordpå i forsøget på at skaffe tre point med hjem, når modstanderen er IF Skjold Sæby i sæsonens 12. spillerunde. Til den opgave har cheftræner Felipe udtaget 18 mand - se hvilke herunder.

I torsdags startede vi forårssæsonen ud med et point hjemme mod femtepladsen, Aarhus Fremad - hvilket på papiret var et udmærket resultat, men måden, det skete på, med en sen udligning fra gæsterne tog lidt af charmen. 

Også morgendagens modstander, IF Skjold Sæby, blev hårdt ramt af en sen scoring i forårspremieren. Nordjyderne tog imod bundproppen Herning Fremad på hjemmebane. Med få minutter igen indkasserede Sæby en scoring til 2-3, der gav sejren til Hernings 10 mand. 

Inden mandagens opgør ligger vi på en 8. plads, mens IF Skjold Sæby befinder sig to point bagved på en 10. plads. Der er vigtige point på spil, da der kæmpes om at bevare håbet om top-fire og dermed oprykningsspil - eller i det mindste at sikre sig det bedst mulige udgangspunkt til nedrykningsspillet efter 20. spillerunde.

Følgende 18 mand er udtaget til kampen:

1. Anders Emil Hjorth
2. Mikkel Sloth
3. Emil Bjerre Busk
4. Emil Birkedal
6. Christian Fløjborg
7. Sebastian Væggemose
9. Emil Sander
10. Nicolaj Jarsmer
11. Oliver Jensen
12. Søren Koch Østergaard
14. Nicklas Sloth
16. Frederik Vogel
19. Martin Westmark
21. Morten Bruun
22. Nichlas Høffe Hansen
23. Nicolai Runøe Thirsgaard
27. Casper Bæksted
28. Oliver H. Jacobsen

Kampen spilles på Sparekassen Vendsyssel Arena, Sæby, og sparkes i gang kl. 13.30. Der er desværre ikke adgang for tilskuere pga. coronarestriktionerne. #FORZAFCD