Menu

U16 (K): Truppen til søndagens pokalbrag mod FC Horsens (L1)

image Foto: DB Marketing
FC Djursland
02. april 2021 kl. 19:00
Søndag har U16-pigerne forårspremiere, når de tager imod Liga 1-holdet FC Horsens i tredje runde af pokalturneringen. Se truppen til kampen herunder.

Påskesøndag, står de unge "hajinder" over for endnu en svær opgave. Liga 1B-holdet fra FC Horsens gæster HSM Arena til pokalbold. 

Forrige runde i pokalturneringen var tilbage midt i november. Der var modstanderen ligeledes et Liga 1-hold, nemlig det fra HHQ-19 (Hadsten SK & Hornbæk SF), og de blev besejret med 2-1. Utrolig flot præstation fra alle piger på og uden for banen. Ligeså var trænerteamet, anført af Brian Baadesby Nielsen og Daniel Bloch, begejstret over den hårdttilkæmpede pokalsejr.

"Når vi slår et hold, som har været blandt de bedste otte hold i Jylland, så siger det lidt, om hvilken klasse, kynisme og mentalitet pigerne kommer med til kampen i dag. Derudover følger pigerne vores plan og taktik til UG, og det resulterer altså i videre avancement til tredje runde af pokalturneringen. HHQ er et rigtig, rigtigt godt fodboldhold, som vi tidligere har haft tætte opgør med, men forladt banen som tabere. Men i dag vinder det bedste hold altså. Pigerne leverede en fremragende indsats. En, de godt kan være stolte af!", siger Daniel Bloch.

Daniel fortsætter: "Det bliver spændende at se, hvem vi skal møde i runde 3, men jeg er egentligt ikke så meget i tvivl om, at vi nok skal gå videre, efter den indsats pigerne viste i dag, og med den mentalitet vi kom med".

Med de udtalelser tilbage i november, bliver det spændende at se, hvilken kamp det bliver, og hvem der bliver vinderen. FC Horsens er nemlig også et godt hold. Da de sikrede sig videreavancement i oktober, skete det på overbevisende vis med en 5-1-sejr over Liga 2-holdet fra Give/Grønbjerg. 

Søndag tørner de to hold altså sammen, og kun et går videre til runde 4, som desuden er det, man kan kalde kvartfinalerne.

Følgende 14 spillere er udtaget til kampen:
1. Kaysa Lemkow (GK)
2. Tilde Skibby
3.
Emma Alberte Søgaard (U14)
4. Amalie Juul Nørager
5. Sofie Ilsvard Bech
6. Frida Spang
7. Laura Gløvermose Nielsen (U14)
8. Salli Nymark Kristensen
9. Dikte Baltzer Jakobsen
10. Alberte Lund Knudsen
11. Karla Jin Yi Groth Nielsen
12. Celina Barbré Haargard Holm
13. Mathilde Kirk (U14)
14. Iben Olling

Kampen spilles på HSM Arena og sparkes i gang kl. 13.00. Der er desværre ikke adgang for tilskuere pga. coronarestriktionerne. #FORZAFCD