Menu

2020: Året, der gak for U19 (M)

image Foto: DB Marketing
FC Djursland
28. januar 2021 kl. 22:24
Cheftræner for U19-drengene, Hans Jensen, sætter herunder ord på et gakket 2020 og dets højdepunkter, heriblandt et pokaleventyr og en oprykningsfest

Efter tre år som ansvarlig for årgang 2003, som undervejs blev forenet med årgang 2004, blev sommeren 2020 brugt til at indtage U19-afdelingen for cheftræner Hans Jensen og de nyoprykkede 2003-spillere. Tiltag i klubben i forhold til fastholdelse af spillere har båret frugt, idet årgang 2004, der jo egentlig burde spille U17, som det mest naturlige valgte at følge 2003-vennerne op til årgang 2002.

Vi har haft en snak med Hans Jensen, som oftest har noget på hjerte omkring U19-afdelingen.

Hold 2

Op til en ny sæson er der som regel en række ubekendte - og opstarten, sommeren 2020, for FC Djursland var ingen undtagelse. På forhånd vidste vi, at vi fik spillere hjem fra efterskolerne, og at der ville komme et nyt kuld fra Brazil. Så beslutningen om tilmelding af to hold lå lige til højrebenet, vel vidende at der oftest skal bruges rigtig mange spillere, for at det lykkes...

Udfordringen blev nu at få besat posten som ansvarlig for hold 2 - afdelingens vigtigste hold! For de vise ord herfra går på, at har du først et "sundt" hold 2, har du også et "sundt" hold 1. Omvendt, et "sundt" hold 1 giver ikke automatisk det samme udfald for hold 2. Tillæg yderligere at flere af "mine" drenge gennem tre år måske ikke ville komme til at stå først for, når hold 1 skulle udtages... Så ja, jeg satte sportschef Nicolaj Poulsen på overarbejde i den korte sommerpause. Men han lykkedes selvfølgelig, tak. Så et af sæsonens højdepunkter blev præsentationen af Kent Jensen, der med sit engagement og tag på unge mennesker er ekstrem vigtig for afdelingen - ydermere har han sat nye standarder for kampreferater, endnu et højdepunkt.

Spillertilgang fra Aastrup og Ebeltoft højnede niveauet yderligere. Og det er så her vi måske bliver offer for egen succes, idet fodbolden for nogle blev lidt for seriøs, mens det for andre med begrænset spilletid på hold 1 betød, at man kiggede andre veje med klubskifte til følge. Lidt ærgerligt, men nok en naturlig udvikling i grupper generelt.

Jeg oplevede også, at nogle 2002’ere valgte at tage afsked med ungdomsfodbolden for at tage forskud på "sekunda-senior-fodbolden”. Fair nok, men en reminder herfra - det kan man altid spille, U19 tiden kommer aldrig igen!

Et andet højdepunkt var, da trænergruppen blev yderligere suppleret i sensommeren med Emanuel Ake. Nærmere præsentation er unødvendig. Men hvis man går med den helt store drøm om fodbolden, er det det her, jeg henviser til.

Pokaleventyr og oprykningsfest

Kigger vi på resultaterne: hold 1 vandt Liga 2, og i opbruddet herefter blev det til en tredjeplads. Kendetegnet har været, at vi har været ekstremt boldspillende, hvilket er fantastisk i et udviklingsøjemed. På fysikken har vi været udfordret. Men vi har de centimeter og kilo, som vi nu engang er udstyret med. Så er vi ekstremt unge, med tre årgang 2004 i start-11'eren og kun to fra årgang 2002. Så har vi ydermere mødt modstandere, uden undtagelse, der læner sig op af reglen, hvor det er tilladt at stille med op til fem årgang 2001 spillere. Højdepunktet var pokaleventyret, hvor en helt vanvittig straffesparkskonkurrence faldt vores vej i HEI. De to sejre over lokalrivalerne fra Nørager er selvfølgelig også altid specielle...

Hold 2 kom i en svær Liga 3-kreds. Og at en tredjeplads i en pulje med sek hold betyder nedrykning er måske lige i overkanten.... Men tilværelsen i Liga 4 blev anderledes sjov. Et sikkert kredsmesterskab blev hevet hjem. Og ja, vi ved jo sikkert alle, hvad oprykningsfester kan.

Corona

Corona-nedlukningen i december faldt, ligesom vi var gået på vinterferie, så den berørte mest de spillere, som skulle have trænet med seniortruppen i december. Lidt ærgerligt, da vi vægter overgangen fra U19 til senior højt, og dette havde været en kærkommen mulighed for relevante spillere at vise sig frem.

Lige nu går vi og venter på forhåbentlig bedre tider, så vi kan komme igang igen. I mellemtiden er der løbeaktiviter, hvor endnu en af afdelingens tro væbnere Frederik Nicolajsen styrer slagets gang. Siger man Frederik, siger man også Thyge. Disse to fantastiske mennesker gør bare tingene nemmere for undertegnede, når vi gennem fodbolden jagter fællesskab og oplevelser.

Afslutningsvis vil jeg da lige nævne, at 30 spillere mødte op til træning torsdag 29. oktober. Vel nok det bedste bud på efterårets højdepunkt.