Menu

U19: Nederlag hjemme mod Hobro IK, de var boldsikre og fysisk stærke

image Foto: Allan Firgaard Jespersen
FC Djursland
30. april 2019 kl. 08:36
0-2 nederlag hjemme mod Hobro IK, gør ondt på de unge hajer.

Før Påske vandt vi vores første sejr, i Viborg. Vi er pt. nr 4 og skulle have besøg af puljens nr. 3 Hobro som havde 2 point mere end os.

Taylor gled ud af truppen og blev erstattet at Oskar.
Start 11'er - Winther, Mikkel, Vogel Oskar, Diego. Ring, Nicklas og Birkedal og HJ, Oliver og Emil på toppen - indskifterne var Lukas, Lasse og Dissing.

Hobro lagde hårdt ud - de var boldsikre, fysisk stærke og opsatte på at tage hjem med alle points. Allerede på deres første omstilling så de farlige ud.

Efter ca. 7 minutter kommer Hobro igennem i vores venstre side, der bliver dømt for at Vogel har en hånd på indlægget, så Hobro får et straffe. Winther er ganske, ganske tæt på at redde forsøget fra 11m-pletten, men ikke tæt nok, så vi kommer hurtigt bagud.

Vores plan var at spille hurtigt, men tålmodigt rundt og vente på chancen - men Hobro var simpelthen for gode til at at kunne styre spillet.

Men vi arbejder os ind i kampen, uden rigtigt at komme til afslutninger.

Efter 22 minutter har Hobro et hovedstød på overliggerene, men vi er stadig mere og mere med i kampen. Kort før pausen er Sander meget tæt på at komme til en god mulighed, men vi må gå til pause nede med 1.

Birkedal og HJ får en pause i starten af 2. halvleg - Lukas og Dissing går ind i stedet for dem - vi arbejder os endnu mere ind i kampen.

Efter en times spil skifter Hobro 2 spillere, vi får HJ ind i stedet for Sander.

64 minutter spillet Hobro får spillet sig igennem i vores højre side og Hobro kan score til 0-2 uden chance for Winther.

Vi forsøger at presse, men har det svært - vi er hele tiden lidt bagefter, vi er ikke så gode med bolden og får ikke arbejdet gjort helt færdigt. Selvom vi presser på og Birkedal har en flot solotur lige før slutfløjt må vi sande at Hobro var det bedste hold i dag - vi taber 0-2, men er fortsat nr 4 i rækken.

Næste kamp er en hverdagskamp - tirsdag, den 7. maj i Lyseng.