Menu

U19: Sejr i femte kamp, ude mod VSK Aarhus

image Foto: Allan Firgaard Jespersen
FC Djursland
11. september 2018 kl. 11:36
De unge hajer tog 3 point med hjem fra Aarhus, efter et selvmål, et angriber mål og et stykke kage

Efter et par skuffende kampe skulle kampen mod VSK Aarhus bruges til at komme tilbage på sporet - spille den slags fodbold som vi gerne vil spille.

Før kampen var der tvivl om Ring var helt klar - så Rasmus Pedersen var med som gardering.

Da VSK alene havde fået skrivebordspoints - vekslet et nederlag på 6-1 til Silkeborg til en 3-0 sejr pga. SIFs brug af ulovlige spillere skulle vi simpelthen vinde for at holde snor i de øverste pladser.

Men et er at gerne ville, et andet er at få lov og at lykkes. Vi kom ikke ret godt i gang - tingene hang ikke så godt sammen som vi gerne ville have, det er dog os, der har bolden mest og kommer tættest på målchancer - der går næste et kvarter før Blicher rører bolden første gang.

Efter 16 minutter sender Oliver Jensen et hjørnespark tæt ind under mål - en VSK-spiller er så venlig at ekspedere den over stregen så vi kommer foran 0-1.

2. minutter efter er den gal i vores ende, heldigvis brænder VSK den kæmpestore chance - vi giver faktisk ikke mange chancer væk, vi kunne således gå til pause foran med en enkelt pind.

Felipe skifter 3 mand ind i pausen - Nicklas, Diego og Lasse kommer ind - Oskar, Lukas og Ring får en pause. Indskrifterne gør det godt - og foran driver 2 x Oliver gæk med de århusianske forsvarere, uden at vi for alvor kommer til kæmpechancer.

Men bedst som vi står og beder til at dommeren vil fløjte kampen tidligt af - efter ca. 80 minutter spiller, Oliver HJ, Oliver Jensen, med en lang, høj bold. Oliver Jensen når den før VSKs keeper, får den over ham og sørger selv for at den kommer de sidste centimeter over stregen - 0-2 og så skal vi bare have de sidste minutter til at gå.

Men vi glemmer at spille fodbold, VSK får lidt rigeligt plads og pludselig føler Birkedal sig kaldet til at lave en lidt hård tackling som bliver takseret til gult kort. Heldigvis er VSK meget lidt skarpe og de får ikke noget ud af frisparket eller overtallet og vi kan, efter at have nydt fru Dissings skønne kage tage hjem fra Aarhus med 3 velfortjente og hårdt tilkæmpede points.

Der skal lidt mere til i nærkampe og i løbene hvis vi skal have points mod rækkens nr. 1 Vejle BK som kommer på besøg torsdag - vi spiller kl. 19:00 på kunstgræsbanen HSM Arena - vi glæder os til at se jer!