Menu

U16 (K) : Pligtsejr mod BMI

image Foto: DB Marketing
FC Djursland
28. september 2020 kl. 17:54
I lørdags, den 26. september, tog hajerne sejren på hjemmebane mod BMI og fører derfor p.t. sin pulje.

Kampen lørdag mod BMI blev vundet og yderligere tre point blev sat ind på kontoen. Spillemæssigt sad FCD-pigerne på kampen. Første halvleg bar præg af, at man ikke fik den sidste afgørende aflevering sat på, som udløste den store chance til scoring. En enkelt blev det dog til fra Alberte Knudsen, som sætter bolden fladt ude ved stolpen til 1-0 efter aflevering fra Frida Spang.

Anden halvleg starter med ligesom første FCD er spilstyrende, og efter godt 20 minutters spil falder anden scoring i kampen efter flot opspil, startende helt nede fra bagkæden af. Målet bliver lavet af Salli Kristensen med assist igen af Frida Spang. Det tredje mål falder fire minutter efter. Her er det Celina Holm, der spiller Salli Kristensen i dybden, som laver sit andet mål i kampen.

Efter 3-0 målet begynder tempoet at falde, og de sidste meter bliver ikke løbet, hvilket giver BMI overtaget i kampen, og de lykkes med flere stikninger ned bag vores bagkæde. Kun fremragende målvogterspil af Kaysa Lemkow gør, at BMI ikke pludselig kommer med i kampen igen, så kampen ender 3-0 til FCD-pigerne.

Næste kamp er pokalkamp mandag d. 19. oktober kl. 19.30 på kunstgræsbanen i Grenaa, hvor Liga 1-holdet HHQ-19 kommer på besøg.