Menu

U19 (M): Sent sejrsmål i tæt lokalopgør mod Nørager

image Foto: DB Marketing
FC Djursland
29. september 2020 kl. 20:18
I søndags spillede de unge hajer ude imod Nørager i anden runde. Det traditionsrige lokalopgør blev en tæt affære, som blev afgjort i de døende sekunder til vores fordel.

Tilbagevendte Andreas Bager blev dagens helt i søndags med et flot hovedstødsmål til allersidst på et lige så flot oplæg fra Edis. Det var igen en kamp med boldovertag til hajerne, uden det dog på nogen måde blev "outstanding" og med få scoringsmuligheder.

Hjemmeholdet overtog teten i første halvdel af anden halvleg. Herefter overtog vi dirigentstokken i forbindelse med et rødt kort til Nørager, da Bager i frit løb mod mål blev frarøvet muligheden for scoring. Defensivt fik vi lukket godt ned for Nøragers altid farlige offensiv, idet der hele tiden var opbakning i duellerne med Güney som den mest iøjnefaldende. En anden af kampens profiler var dommer Jan Høgh, der med stor myndighed fik delt sol og vind lige. Og til sidst lykkedes det os så at få kuglen i kassen og tre point på kontoen. 

Lørdag klokken 12.00 er det så tid til tredje runde, når vi gæster Stensballe IK.